Dexter-kvæget
Dexter… hvad for noget? Er det ikke en kanin?
Det spørgsmål har vi jævnligt fået, så vi må derfor hellere forklare: – Dexter-kvæget kommer fra Irland, hvor keltere og fattige irlændere ikke syntes, det var nødvendigt at avle videre på dem. Man havde jo allerede de perfekte dyr.
Dexter racen har forandret sig forsvindende lidt siden de første tider, da mennesker begyndte at avle på det vilde kvæg for både at få kød og mælk. Dexter-racen er måske den ældste kvægrace i verden og i hvert fald den mindste. En voksen ko vejer ca. 300 kg, en tyr det dobbelte. En nyfødt kalv vejer 15-20 kg eller nogenlunde som en golden retriever.
Knoglefund fra stenalder, jernalder og vikingetid ligner akkurat skeletter fra “moderne” Dexter-dyr.
Et sagn fortæller, at Kerry-kvæget græssede langs Irlands sydvestvendte kyster og parrede sig med søløver. Det kom der Dexter-kvæg ud af. I begyndelsen var alle sorte, men i 1830 kom de første dunfarvede. Senere kom de røde dyr, men sort er stadig dominerende.
Dexter kvæget kom til Danmark i 1986, og i dag (2018) er der ca. 1600 dyr, der i vid udstrækning gør nytte som naturplejere.
Dyrene er rolige og nysgerrige. De spiser planter, som andre køer ikke vil have, f.eks. lysesiv, tidsler og bjørneklo. Deres ringe størrelse gør, at de kan græsse i sumpede enge, hvor andre køer ville synke i og sidde fast. De er hårdføre, har som regel let ved at føde deres kalve uden hjælp, og køerne er fortrinlige mødre.
Dexterne elsker at være ude i al slags vejr – måske undtagen i blæst og regn. I øvrigt er de meget snakkesalige, forstået på den måde, at de brøler (det er jo den måde, køer kommunikerer på) og hvis man kunne, ville det være dejligt at kunne brøle igen. Vi forstår ikke helt, hvad de siger, men de forståer udmærket menneskesprog: Spørgsmålet: “Er I sultne?” udløser altid et muhhhhh (ja, altid) , mens en spand æbler mødes med et møøøhhh (jaaa, endelig dessert).
