Ingen civile tab, kun materielle skader, men ret tæt på, faktisk kun 10 cm fra hønsegården, landede den ene af vores fire rundbuehaller efter en flyvetur og en uautoriseret saltomortale i fri luft, da der åbenbart kom et af de bebudede vindstød af orkanstyrke forbi.
Forinden havde jeg sikret skraldespande, havegrill og bord, fjernet vinterlys, lukket og puttet alle løse genstande af vejen. Første storm-offer var vores vimpel, næste udspil det gamle blommetræ, som alligevel skulle væltes, men så kom braget.
På afstand og med pandelampe kunne vi se den forhenværende kalvehytte stå på hovedet betænkelig tæt på hønsehus og -gård. Så det blev en nat med nogen uro, for ville hønsene klare det?
Det gjorde de heldigvis. Hallen havnede 10 cm fra hønsegården. Hanen Alfred og damerne syntes helt upåvirkede, måske endda tilfredse med den læ, der nu var i hønsegården.
Flemming var just blevet færdig med at save og kløve de fyrretræer, vi fik fældet for et par år siden. Brændestablerne var væltet og ligeså flishuggeren Gurly. Hal nummer to har også været oppe i luften og var landet på en bunke jern, der lå udenfor. Et trillebøre-hjul blev kvæstet, og en stige kom i klemme, mens den lille trailer stod helt uskadt.
Det samme gælder den gamle Fiat-traktor, der nu står helt ude i siden af hallen i stedet for midt i, som det egentlig var meningen.
Lidt pudsigt er det, at vi sidste år fik kommunal tilladelse til at have de ellers flytbare rundbuehaller stående permanent de samme steder. Det var “Malik” åbenbart ligeglad med.
