Havenydelse og glæde

Den er gammel, rigtig gammel, den røde rododendron i hjørnet mellem stald og lade, men altid en pryd for den lille have, når den blomstrer i begyndelsen af juni. Det er også her, vi siger til hinanden “ Nu bliver det aldrig smukkere.

Haven er kæmpestor, hvis man tager det hele med, men der må gerne være vilde planter rundt omkring. Masser af mælkebøtter, når det er sæson, men også skvalderkål og brændenælder, der først på sommeren giver masser af vitaminer på middagsbordet.

Når de vilde roser blomstrer, dufter det så dejligt, at man bliver helt svimmel. De små hyben bliver spist af fuglene hen over vinteren.
Det lille drivhus skulle egentlig kun være til hygge og ly på kølige dage, men på mystisk vis, har der sneget sig peber, chili og tomater ind mellem café-møblementet.
Så er der frokost på terrassen, fra før den blev færdig.