“HVAD!”, udbryder barnebarnet. Vi har lige spist de dejligste pølser og en portion himmelske frikadeller. Men at det var vores søde, fredsommelige og gode overtyr, Baronen, vi sad og spiste til påskefrokost. Det havde hun ikke lige set komme. Men så fortalte jeg historien om det gode liv, han har haft, om den nænsomme måde, han blev slagtet på. Han fik en sidste tur i traileren, som han var vant til. I den anden ende stod slagteren og tog imod og gav sig tid til at klø ham lidt, før det hele var slut. Ingen stress og angst. Begrave ham, det skulle vi da heller ikke!
Han blev leveret til en række glade kunder, der sætter pris på kød fra et dyr, der har levet et frit og godt liv. Et liv med naturpleje og en masse dejlige damer.
Han var kongen i køernes verden, også mere konge, end vi egentlig vidste. For da han blev slagtet, og vores nye tyr kom ind i folden til damerne, udbrød der en rivaliseren om førstepladsen i den tilstødende fold med ungtyre. De pølede rundt og mente, at det burde have været en af dem, der skulle have været ny overtyr. Der var så megen uro, at Mortensen måtte sætte en seddel op hos købmanden med en forklaring på, hvad der foregik dernede hos tyrene.
Der blev først fred, da den, der råbte mest og ubehersket, også blev slagtet.