På sommergræs i Hobro

Så er den nye indhegning ved Vester Fjord i Hobro befolket. Tagrørene står højt og tæt, og der er meget sumpet og kuperet, så det er de 8 mest erfarne køer, der er sendt ud som testpiloter. Vores dejlige tyr Baronen er blevet lidt for tyk, så han synker lidt dybt, men han nød at komme ned til damerne.

I den gamle indhegning ved fjorden går 7 køer og 6 kalve sammen med vores nye tyr Hector – han og Baronen råbte lidt af hinanden, men Hector måtte erkende, at han er yngst og indtil videre mindst, så nu er der fred begge steder.

Ved campingpladsen går der fem kalve af blandet herkomst, og i skoven går 9 dyr inklusive vores lille nye håb i rækken af avlstyre – lille brune Gufas.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *